Historisk kort
Se udviklingen af ejendomme fra 1995 til 2008.
Her kan du se en simpel visning af det digitale Matrikelkort for perioden 1994-2008. Træk i slideren for at se matrikelkortet gennem tiden.
Matrikelkortet er et digitalt oversigtskort, der har til formål at være en
grafisk visning af matrikelregistret. Matrikelkortet er derfor alene af
vejledende karakter og kan som udgangspunkt ikke bruges til fastlæggelse af
skel og heller ikke som projekteringsgrundlag for nyt byggeri eller
lignende.
Læs mere på gst.dk
Vejledning
Matrikelkortet vises først når der zoomes ind på et område.
Hvis man holder shift nede, kan man trække et vindue for at zoome ind (virker kun på desktop).

Brug datovælgeren eller træk i slideren for at se matrikelkortet gennem tiden.

OBS: Løsningen dækker ikke København og Frederiksberg kommuner der frem til 2010 havde eget matrikelvæsen. Da digitaliseringen af Matrikelkortet skete løbende er der forskel på hvor langt man kan gå tilbage i tid. På store dele af Fyn går data tilbage til 1994, mens Ringsted, Skælskør og Thisted først blev digitaliseret i slutningen af 1997.
Baggrund
Matrikelregisteret blev digitaliseret i 1986.
Matrikelkortet blev digitaliseret i perioden 1990-1997.
Kortet og registret blev først fuldt sammenkørt med indførsel af MiniMAKS i 2008.
Matrikeldata, der er registreret fra september 2008 og frem, kan ses på Matriklen.dk og hentes via Datafordeleren.
Læs mere på gst.dkTeknisk om løsningen
I løsningen afprøver vi udstilling af vektordata via Cloud og CDN.
De udstillede matrikeldata er konverteret til formatet FlatGeobuf og udstillet som simple filer via HTTP.
Data fylder ca. 20 GB, men formatet og det spatiale indeks muliggør, at brugeren kun skal hente data for det aktuelle kortudsnit.
Læs mere på flatgeobuf.orgCDN (Content Delivery Network) er en teknologi, der optimerer distribution af data. Det er ofte en mulighed, når man udstiller data via cloud.
Hvad savner du?
Vi vil naturligvis gerne gøre det bedre - og det skal vi bruge jeres input til. Brug løsningen og undersøg, hvordan den bedst muligt kan skabe nytte. Del gerne jeres erfaringer og forslag til hvordan løsningen kan blive endnu bedre.
Kontakt os på mail: mat@gst.dk